Nyheder / Hovedsponsor Thisted Forsikring

Hovedsponsor Thisted Forsikring

Thisted Forsikring fortsætter som hovedsponsor

Det er en stor fornøjelse at kunne meddele at Sports College Mors og Thisted Forsikring har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2017.

Thisted Forsikring fortsætter dermed som hovedsponsor for arbejdet med at tiltrække og fastholde Idrætsinteresserede unge, som med en ny og spændende bredt besat bestyrelse forhåbentlig udvikler sig eksplosivt de kommende år.

Daglig leder Lars S. Nielsen, Sports College Mors:
Thisted Forsikring har været med som hovedsponsor for College, lige siden starten med ”Håndbold College Mors” i 2012 og det har gennem hele forløbet været en fornøjelse at samarbejde med dem. Vi har lavet flere tiltag sammen, både for at styrke ”Sports College Mors” og ”Thisted Forsikring” og jeg håber at vi bliver endnu bedre til det de kommende år. Vi har lige fået en ny og meget spændende bestyrelse i ”Sports College Mors” hvor ”hele Mors” er repræsenteret og vi har netop haft første bestyrelsesmøde, hvor der blev ”brainstormet” på mulige nye tiltag og forbedring af eksisterende tiltag og jeg er sikker på at fremtiden for Sports College Mors er rigtig spændende med en aktiv og driftig bestyrelse og et fantastisk samarbejde med Hovedsponsor ”Thisted Forsikring”

Rasmus Ustrup, Marketingsansvarlig, Thisted Forsikring:
Sports College Mors er et fantastisk tilbud til unge mennesker i Nordvestjylland, ja faktisk hele Danmark, hvilket elever fra Sæby, Viborg, Hammel og Bornholm vidner om og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne bakke op om. Samtidig giver samarbejdet med ”Sports College Mors” os en masse god reklame på trøjer, bil og bannere og i det hele taget er de jo meget aktive rundt om i lokalsamfundet og til stævner mm. i hele landet. Værdierne med lokal forankring og sammenhold, er også værdier vi vægter højt hos Thisted Forsikring og derfor var det naturligt for os at forlænge samarbejdet, som vi håber udvikler sig yderligere i de kommende 1½ år.

På billedet ses Mads Dam, elev på SC Mors og fra Bornholm i den unikke trøje som eleverne selv har designet.

For yderligere oplysninger:
Sports College Mors, Lars Svane Nielsen 30 62 43 04
Thisted Forsikring, Rasmus Ustrup 60 67 98 49

Sports College Mors - H.C. Ørstedsvej 2B - 7900 Nykøbing Mors - mail@sportscollegemors.dk - cvr. 35692207
 
 
 
 
 
 
 
 
TOPSPONSOR: